Robotstøvsugere og andre velfærdsteknologiske midler er ved at komme væltende i ældreplejen, og de kommer til at frigøre tid for plejepersonalet. Hvem skal have den overskydende tid? Er det i virkeligheden borgerne, der får gavn af det?
Jeg tænker, at den overskydende tid selvfølgelig skal bruges på at yde mere pleje og omsorg for de plejekrævende borgere. Det kunne bestemt gavne dem. For pleje handler om at skabe relationer, at skabe tryghed, at have evnen til at kunne arbejde i ukendte situationer, at der bliver taget hånd om problemerne, før de løber løbsk mv.
Men vi bør også have de kritiske briller på ift. Velfærdsteknologien.
For i dag handler mange af de velfærdsteknologiske løsninger mere om personalet og deres arbejdsbetingelser. Mens vi savner og mangler en person som taler de plejekrævende borgers sag – og i særlig grad de sårbare ældres sag – for deres interesser stemmer ikke altid overnes med personalets. Vi bør faktisk være mere repræsentant for den omsorg de plejekrævende borgere har behov for.
Det vil ikke altid være fordel for en borger at bruge velfærdsteknologi som en erstatning af et fast besøg af hjemmeplejen.
Lad mig tage et eksempel:
En robotstøvsuger kan ikke støvsuge i hjørnerne, fjerne nullermænd og den kan heller ikke rengøre toilettet mv. Den vil også skulle flyttes fra rum til rum, hvis der i hjemmet er dørtrin, den vil skulle flyttes fra niveau til niveau, den skal tømmes, vedligeholdes og den kan også køre fast over borgernes tykke tæpper eller under sofaen.
Og så er der det menneskelige og faglige aspekt: Her er der tale om erstatning af menneskelige service, viden og empatiske kompetencer blive samlet i en ‘umenneskelig’ teknologisk løsning, hvor der ikke tales med borgeren, hvor der ikke observeres, tolkes, føles med borgeren mv. Og hvad kan det resultere i fremtiden? Det kan resultere i, at en robot placerer sig mellem medarbejderen og borgeren og distancerer os fra det menneske, som vi har med at gøre.
I værste fald kan det være med til at skabe en kultur, hvor vi kan få svært ved at se det menneske, som vi står over for, og som er svækket og sårbart. Og her vil jeg også rette opmærksomheden på, at i mange hjem er rengøringen faktisk størstedelen af den sociale kontakt borgerne oplever. Rengøringspersonalet observerer ligeledes borgeren og vil derfor bemærke, hvis vedkommende forværres og evt. har brug for mere hjælp og støtte af f.eks. hjemmeplejen.
Er vi nået dertil, hvor vi er nødt til at sætte teknologi ind frem for empati og omsorg for det enkelte menneske?
Er vi ved at glemme den rigtige kerneopgave, som er at yde pleje, omsorg og nærhed i kampen for flere maskiner og færre mennesker?
Jeg mener, at vi skal gøre det, der er bedst for hvert enkelt menneske. Nogle ældre og syge har brug for en varm hånd og et medfølende blik. Andre er tilfredse med et toilet, der sikrer, at de selv bestemmer, hvornår de kan gå på toilettet. Teknologi er også god til at sikre, at personalet ikke glemmer at give den livsvigtige medicin.
Men velfærdsteknologi kan aldrig erstatte menneskelige omsorg og kontakt.
Dette debatindlæg er skrevet af:
Milad Shams
Plejedirektør
Dansk Omsorgspleje ApS