Det er på tide at få hovederne op af buskene. Arbejdsmiljøet i ældreplejen er betændt. Dårligt arbejdsmiljø og lignende sager er allermest et spørgsmål om taburet-krigere, som reproducerer sig igen og igen i ældreplejen.
Forfatter: Milad Shams, direktør, Dansk Omsorgspleje
Taburetkrigere er de ledere i ældreplejen, som har forladt praksisnær og synlig ledelse, fordi de dybest set ikke interesser sig for de plejekrævende ældre og medarbejdere, og som gemmer sig på deres kontor bag en pc-skærm, hvorfra de med stor lydighed pleaser standardiseringen af de ældre mennesker. Hvilket ender med at æde medarbejdernes sjæl og engagement, og får dem til at flygte fra arbejdspladserne. Medarbejderne føler sig hverken set, hørt, forstået og anerkendt.
Arbejdsmiljøet i ældreplejen. Et tema, som nærmest er blevet kedeligt i sin uendelige sniksnak om medarbejderindflydelse, forskellige trivsel undersøgelser, arbejdsfællesskaber mm. Alle kender efterhånden det ny tema. Og jeg byder det også velkommen.
Taburetkrigerne har efterladt deres medarbejdere helt alene på gulvet, mens de aldrig rigtig har haft folket med sig og heller ikke vist ægte og helhjertet interesse for medarbejdernes arbejde, trivsel og udvikling. Debatten bærer præg af, at det er nogle enkelte og få af dem. Virkeligheden er, at de er i færd med at reproducere sig på flere arbejdspladser.
Det er upopulært for en taburetkriger at være på gulvet og være der for sine medarbejdere, føle med dem, lytte til dem og lave faglig sparring. Årsagen er, at ledelsen efterlever en paranoid hovedregel om, at der skal holdes mange møder såsom ledermøder, triomøder, økonomimøder, udvalgsmøder, projektmøder og bare almindelige møder, hvor ledelsen BARE lige skal kigge hinanden i øjnene mm. Det er møderne og kontorledelsen, som sætter dagsorden.
Som medarbejder har de fleste oplevet at føle sig magtesløs og tilsidesat i forhold til arbejdsrelaterede beslutninger. Vi er afhængige på en uvant måde. Vi nøjes med 5-10 minutters besøg om morgenen, hvor vores leder siger “godmorgen” til os, og søger derefter tilflugt på sit kontor.
Ledelsen giver udtryk for at have rigtig travlt, for det meste over, at de nu sidder på kontoret og har en masse administrative opgaver og møder at forholde sig til. Men kontoret er også et sjovt og lille hyggeligt gemmested for en taburetkriger, ikke?
Men det andet, altså at være på gulvet sammen med sine medarbejdere (hvis nogen skulle have glemt, så er det faktisk en stor del af den synlige ledelse), er trods alt mere spænende og nuanceret, hvis det endelig skal være et valg mellem to goder. For udover den psykologiske tryghed til medarbejderne, så vil det give faglig sparring, lederen vil have fingeren på pulsen og altid være i front og bag sine medarbejdere.
Der mangler fokus på ledelsens ansvar i forhold til arbejdsmiljøet. Hvis nu ledelsen blev dyrket i en petriskål, så ville resultatet lyde: vækst af umyndiggørelse (medarbejdere), egoisme, magtliderlighed og selvopfundne regler.
Og jo, der findes masser af gode historier om god ledelse i ældreplejen og hvordan ledelsen roser deres medarbejdere ved at give dem et klap på skulderen og giver dem 2 slikposer i julegave? (Et klap på skulderen og 2 slikposer i julegave…? Tager I pis på mig? Eller gode fortællinger fra professionelle medarbejdere, og det er også rigtig dejligt).
Men det ændrer desværre ikke på virkeligheden. At ældreplejen fra kælder til loft, fra ghetto til landevej, indtager førstepladsen over mangel på god og synlig ledelse. Tak til alle de ildsjæle i ældreplejen, for at gøre en særlig indsats for de plejekrævende ældre hver eneste dag. I min optik er i de uundværlige helte og meget mere værd end ‘2 slikposer og skulderklap’.
Og I fortjener også mere end ros i medierne en gang imellem, som mere virker som politiske floskler, der er uigennemsigtige og utroværdige. Det er dejligt at blive rost, men vi skal huske, at det ikke skal være ros for rosens skyld. Det skal være fortjent og ærlig ment, på rette tid og sted – og i passende doseringer.
Ældreplejen skal styres af færre og kompetente ledere, der har evnen til at gå forrest for sine medarbejdere. Evnen til at vise omsorg for medarbejderne. Evnen at lytte til dem, anerkende deres kompetencer, inddrage dem i beslutninger og allermindst, give dem noget og nogen at stå op for om morgenen.
Det handler om, at lederen skal skabe sin egen unikke strategi. På den måde vil der kunne skabes god og synlig ledelse. Et virkeligt eksempel på synlig ledelse er fra den virkelige verden – en af mine tidligere arbejdspladser; >> Så snart jeg trådte ind ad hovedindgangen, mærkede jeg hendes (min leder) opmærksomhed. Jeg fik med det samme øje på hende, for hun var altid var i færd med at sidde og lave noget fagligt med mine daværende kollegaer. Jeg fandt hende ikke gemt inde på hendes kontor bag pc-skærmen, for hun var næsten altid i gang i plejen, sidde med beboerne, give dem omsorg, tryghed, snakke med de pårørende, lave faglig sparring med kollegaerne mm. Man kan sige, at hun havde udarbejdet et dagligt program, der var gennemtænkt til beboere og medarbejderens behov. Nogle gange mødte jeg hende på gangen, og selv hun om havde travlt, kiggede hun mig altid i øjnene med et smil og spurgte hvordan dagen var gået. Jeg husker meget tydelig, hvordan jeg mærkede respekten i min krop, hver eneste gang jeg talte med hende. Ligeværdig tale, og med en snært ydmyghed, Faglig disciplin og stolthed <<. Alle ledere burde være sådan!
Medarbejdere i ældreplejen ønsker at blive set og hørt for deres arbejde. De vil være kendte i selve personalegruppen, af borgere og deres pårørende og af folk på gader og stræder. Popularitet og deres arbejde kommer altid til at hænge sammen. Alle steder i ældreplejen skal bades i blitzlys, fordi de gør noget særligt for de plejekrævende ældre. Men de bliver først folks idoler med deres >>dygtige Kaptain<<, som formår at føre skibet og lede deres besætning i den rigtige retning.
God og synlig ledelse vægtes ikke alene højt af medarbejdere, men er også en forudsætning for at godt arbejdsmiljø. Derudover kan det bidrage til fastholdelse af medarbejdere og løse meget af de rekrutteringsudfordringer, som vi har i ældreplejen i dag.