Del:

Flere opslag

Et internt vikarbureau løser ikke rekrutteringsudfordringerne

I Nyt Gribskov og Socialdemokratiet er medlemmer af byrådet og udvalget “Ældre, social og sundhed” så optaget af at blive genvalgt ved det kommende kommunalvalg, at de nærmest spammer vælgerne ned med desperate løsninger.

I et debatindlæg fra SN den 22. juli peger politikerne på “et internt vikarbureau” som en god løsning til kommunens rekrutteringsproblemer. De kalder det for “nytænkning”. Men i virkeligheden er der tale om en såkaldt lappeløsning, der mere virker som politikernes overfladiske, politiske floskler og endnu et spil for galleriet.

Først af alt, de ældre plejekrævende borgere har brug for, at det er kendte medarbejdere, der kommer hjem hos dem hver dag i stedet for skiftende vikarer fra et internt vikarbureau. Det er med til at give dem tryghed og nærhed.

Og hvordan kan man egentlig løse rekrutteringsudfordringerne?

At tale faget op og fokusere på de gode værdier, som gør vores ældrepleje til noget helt særligt. Det ligger et eller andet visdom i de ældre mennesker. Det er ligesom at studere et maleri nøje, hvor man lidt efter lidt begynder at få øje på de forskellige mønstre og nuancer. Sådan er det at være sammen med de ældre mennesker. Man bør begribe dem, kigge på dem, lytte til dem, give dem omsorg og kontakt. Så det handler også lige så meget om de menneskelige værdier, ligesom meget som det handler om at udføre de visiterede ydelser jf. kommunens respektive kvalitetstandarder.

At belønne medarbejderne. Visse medarbejdere skal belønnes særligt i ældreplejen. Det kan være i form af bonus, men det kan nu også sagtens være særlige arbejdstider, opfyldte ferieønsker, hensynstaget til faste vagtrul. Der ligger ingen hemmelighed i, at hvis de dygtige medarbejdere ikke bliver belønnet for deres indsats og samtidig bliver behandlet på samme måde som andre medarbejdere, kan de føle det som en fornærmelse el. mangel på anerkendelse. Hvilket få dem til at forlade deres stillinger og søge væk.

Fokus på ledelse. Kommunens arbejdspladser bør styres af færre og kompetente ledere, der ønsker at arbejde med værdistyring og nytænkning i ældreplejen, hvilket kan være med til både at fastholde og tiltrække dedikerede og faglig dygtige medarbejder i ældreplejen. Ledere der har et ihærdigt ønske om at være en del af det praktiske arbejde i plejen og opholde sig meget mindre på kontoerne, hvor man er længst væk fra borgerne og deres medarbejdere. Desværre må vi erkende, at synlig og faglig ledelse ikke eksisterer særlig meget i dag. Enten er lederen ikke egnet, eller så vil de meget af det rigtige, men er desværre koloniseret af “rådhuslogikken”.

For dette kan lykkedes, bør kommunen droppe “kassetænkningen” og finde modet frem til at ansætte og åbne vejen for de anderledestænkende ledere, som ønsker at være et helt andet produkt af det nuværende ret komplekst og ustruktureret system.

Diskussionen om rekrutteringsproblemer i ældreplejen er generelt et problem.

Men det bliver ikke mindre, før man fra en politisk side tager sig tid til at finde løsninger, som tager fat om de grundlæggende problemer i forbindelse med rekruttering, i stedet for desperate vildledningsforsøg før KV 21.

Milad Shams
CEO
Dansk Omsorgspleje